Sponsorinfo

Hvem er vi:

Idrætsforeningen Viborg Karate Skole (VKS) blev stiftet i 1975.

Karate er en kampkunst, der udøves som fysisk optræning, som selvforsvar og som mentaltræning og efter indførslen til USA og Europa – også som sportsgren. Karate betyder “tom hånd” (oprindelig kinesisk hånd).

Vi dyrker den ægte japanske kampsport Josui Karate og har hold fordelt på alle aldersgrupper fra børnehavealderen og opefter.

En af vores spidskompetencer er de mange stævner for børn, hvor vi har udviklet et særligt koncept, der tager højde for det enkelte barns udviklingstrin til glæde og stimulering inden for sporten. Dette børnekoncept bliver nu brugt til næsten alle børnestævner i Danmark, da andre klubber har set vores koncepts positive og effektive virkning. Klubbens kampråb er her: WE, NOT ME. Herved signalerer vi de sande værdier, og der er plads til alle i Viborg Karate Skole.

sponsor1 sponsor2 sponsor3 sponsor4De mange unge i klubben har også gennem seriøs træning opnået gode resultater på internationalt plan. Eksempler på resultater:

Umiddelbart efter det opsigtsvækkende resultat i Japan, ønskede guvernøren for Ehime-prefektet at se Viborg Karate Skole i audiens:

Det blev bragt i Japansk TV avis samme aften og kan ses her på youtube:

En vigtig begivenhed for VKS er værtsskabet og afholdelse af det årligt tilbagevendende internationale mesterskab i kontaktkarate, Challenge Spirit, som finder sted i påskedagene i Viborg Stadionhal. Her mødes de dygtigste kæmpere fra hele verden inden for denne sportsgren for at dyste, udveksle erfaringer og vise deres talent.

Udover karate udbyder vi i Viborg Hallen også styrketræning for unge, motionister, pensionister, fysisk handicappede og eliten.

sponsor5Hvad vil vi:

Vi ønsker at være i stand til at fortsætte udviklingen af klubbens ånd, bibeholde muligheden for at deltage i og invitere til såvel danske som udenlandske stævner for børn og unge. Vi ønsker at få slået Viborg Karate Skole fast på verdenskortet og dermed vise det danske flag. Vore medlemmer skal fortsat have muligheden for at få de mange sportslige udfordringer på en seriøs, men også social måde.

Vi vil gerne sende så mange af vore dygtige medlemmer som muligt ud i landet, og gerne også ud i den store verden og repræsentere Danmark og måske DIN virksomhed. Det er dyrt at sende f.eks. et hold til Japan, da rejseudgifterne alene kan være en tung post for mange familier.

Meget af dette kan vi ikke uden DIN støtte.

Hvad kan vi tilbyde:

Vi har 3 pakkeløsninger til sponsorer af Viborg Karate Skole. Disse 3 pakkeløsninger gør det nemmere for udøvere i Viborg Karate Skole, at dyrke den sport de elsker, og på samme tid sætter det vores sponsorer i forbindelse med et vindende brand, nemlig Viborg Karate Skole. Vi kan også udarbejde mellemløsninger, men vi tror, at de fleste vil vælge én af disse pakker:

Sponsorpakke-1 Sponsorpakke-2 Sponsorpakke-3Vejledende priser:
Pakke 1: Kr. 2.500 årligt

Pakke 2: kr. 5.000 årligt

Pakke 3: Kr. 10.000 årligt

Øvrige muligheder er firmalogo på kæmpernes ryg-numre til stævner, firmalogo på præmier til profilering ved sejrsceremoni samt firmalogo på klubtræningsdragter.

eventsKontakt venligst Jens Bjerrekær (8661 1900), hvis du er interesseret i at sponsere klubben og dermed gøre din virksomhed mere synlig. Læs også gerne meget mere om os i artikler, se vores aktivitetskalender og ikke mindst flere af de flotte resultater samt aktivitetsbilleder på hjemmesiden.

Med venlig hilsen,

Idrætsforeningen Viborg Karate Skole